PLEASE SELECT THE DESTINATION COUNTRY AND LANGUAGE :
Endelig er den her. Resultatet af et fuldstændigt sindssygt collab mellem Ehoto Design og Powderstore er nu offentliggjort. Det er en tall hoodie af dimensioner, som slår alt vi nogensinde har set. Stilet, enkelt, fucking awesome og voldsomt steezy. Vi er så stoked over resultat.
En håndfuld udvalgte lækre detaljer, som vi kender fra Ehoto's tidligere tall hoodies kombineret med et yderst lækkert design. Vi snakker altså en tall hoodie, som er lavet i fællesskab, på tværs af kontinenter, og med en distance på mere end 8.000 km, ja du hørte rigtigt 8.000 km - viiildt!
Okay, men så vil jeg lige gennemgå tall hoodien, hvis du ikke fik det hele med i videoen. Det er altså en cool sort tall hoodie, den fitter loose og meget tall. Der er kangaroo pocket, og lige ved siden af den, er der en lomme med lynlås, som du altså kan opbevare liftkort, mobil, pung osv. i. Yderligere er der på maven vores og Ehoto's logo som symboliserer collabet, samt et lille Ehoto badge. På ryggen ser vi "kun" et tryk der symboliserer vores collab. Det meget enkle design gør den så pokkers fed! Vi ser også de velkendte "huller" til tommelfingrene i ærmet, så ved du den altid sidder som den skal. Ydermere har vi også en lækker hætte. Der er mange aspekter i den her hoodie, som virkelig spiller godt sammen og resulterer i en vild tall hoodie.
Materialet minder meget om en almindelig hoodie, dog er den mere vandafvisende end almindelige hoodies og vinden trænger ikke lige igennem, som du ellers vil opleve det. Den er utrolig stretchy, så det giver en sublim bevægelighed og vil aldrig komme i vejen for dig, selvom den har dens lange og store fit. Materialet er af 88 % bomuld og 12 % polyester. Disse tal gør, at tall-hoodien tørre en smule hurtigere, end hvis det var ren bomuld. Samtidig vil den også kunne absorbere sved, som du vil kunne mærke, hvis du holder dig i parken, for i pudder går det lidt op i et, fordi sneen sætter sig på hoodien og bliver relativt hurtigt til vand.